tirsdag den 11. juni 2013

Hygge Humus

Mmmmmh humus. Det er bare guf, og når jeg har lavet en portion så kommer det på alt ! Knækbrød til morgenmad, i sandwichen, på rugbrødet, i burgeren, som dip til gulerødder eller agurk (er vildt godt til agurk). På fladbrød.... osv.
Og humus er ikke bare kikærte puré der smager af hvidløg. Eller det behøver det i hvert fald ikke. Du kan variere lige så tosset du vil.

Det her, er en lidt fast-i-konsistensen udgave med ristede græskarkerner.



1 dåse kikærter (og hvis du er så tålmodig at iblødsætte og koge dem selv er der ca 3 dl)
Citron ½ presset
Hvidløg 2-3 fed, alt efter hvor glad du er for hvidløg
olie
vand
Salt
Peber
Spidskommen
Tahin 1 god stor tsk

Variation:

*Græskar kerner ½ dl tør-ristede på panden først.

*Chili

*Røget eller syltet Paprika

*Friske krydderurter, persille, basilikum, timian

Det er bare at prøve sig frem.


Kikærter, tahin, lidt olie, vand og citronsaften hældes i blenderen, (kan også lade sig gøre med stavblender, men det er hårdt for den stakkels maskine, min fik i hvert fald sin sag for). Og blend.
Put hvidløg og krydderier i lidt efter lidt, så du kan smage dig frem. Der skal nemlig ikke så meget til, før smagen er der ;) Olie og vand skal du også prøve dig lidt frem med, det skal være nok til at blenderen kan klare det, men heller ikke så meget at Humus'en bliver for vandet og flydende.
 Det er bare ikke noget værre end at have smurt den flotteste mad, med humus, agurke pynt, radiser og hvad har vi, og så glider hele festen bare ned i skødet, når du tager den første bid !

Et lille tip hvis du forsøger dig med græskarkerne udgaven. Gem kernerne til humus'en er færdig og smagt til, og blend så kernerne i. Kun en smule blend, så der er lidt "knas" imellem. Det er bare godt !

Opbevar det i en lufttæt beholder i køleskabet, så kan det holde sig 4-5 dage måske længere, duft, og smag dig frem. Og hvis du ikke tror du når at spise det selv, så del ud til venner og familie.

Bonus tip: Du behøver slet ikke olie til humus'en. Bare tilføj ekstra vand i stedet !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar